Portionsstørrelser

 

Du kan vælge mellem:


Stor hovedret

(180 g kartofler, 130 g kød, 70 g grønt, 170 g sovs)


Normal hovedret

(160 g kartofler, 100 g kød, 60 g grønt, 150 g sovs)


Lille hovedret – energiberiget diæt

(90 g kartofler, 65 g kød, 35 g grøntsager, 120 g sovs) lille portion er nu betragtet som diætkost og kan leveres efter aftale med visitationen.


Biret (=forret eller dessert)

2 dl dessert eller 2½ dl frugtgrød eller 3 dl suppe.

 

Når du har valgt portionsstørrelse første gang, så behøver du ikke oplyse dette mere. Vi registrerer det nemlig og leverer denne portionsstørrelse, indtil du giver os besked om noget andet.


Diætkost samt tygge- og synkevenlig mad

Du kan få kartoffelmos hver dag eller eks. 3 gange om ugen, og du kan også altid få tygge-synkevenlig mad – typisk findelt og blendet kost. Du kan bare give os besked.

Hvis det kniber med appetitten, og du ikke føler, du får nok energi, så kan du få energiberiget mad, som er beregnet til småtspisende.

Vi tilbyder, efter aftale med visitationen, lægeordineret diætkost, f.eks. diabetes- og energireduceret kost, som vi leverer i både 25, 30, 40 og 50 FedtEnergi%.


Du har mulighed for at fravælge fisk og indmad. Du har dog ikke mulighed for at bestille mad uden bestemte ingredienser (eks. majs, bønner), medmindre det er lægeordineret.


Tilbehør

Sammen med første leverance af mad vil du modtage glas med survarer (rødbeder, asier og agurkesalat efter eget valg). Når du igen mangler survarer, kan du bare give chaufføren besked.

Tvebakker og kammerjunkere leveres sammen med retter, hvor de hører til.

Andet tilbehør f.eks. smør, kanelsukker og mælk skal du selv sørge for.

FORSIDE         MADSERVICE         DINER TRANSPORTABLE         OM GADEKØKKENET

Information         Tilberedning hjemme         Menuplan og bestilling         Portionsstørrelser         Øvrige tilbud         Udbringning         Galleri